Coronakrisen påvirker os både personligt og kollektivt
I denne krisesituation er det helt naturligt at være nervøs for fremtiden, og styrken ligger i at tale med hinanden.
Der er næppe et menneske i Danmark, som ikke føler sig berørt af coronakrisen. Og ikke føler et ansvar for at mindske smittespredningen. Derfor er der rigtigt mange, der har installeret sig hjemme, hvor arbejde og hverdag må og skal foregå fra.
Men sjovt er det måske kun de første dage. At skulle sidde hjemme overfor en computer, der ikke siger meget, og at alle møder foregår via skrattende linjer. Mange skal samtidig sørge for, at børnene hjemmeundervises eller aktiveres.
Og herudover skal man sikre, at familien i øvrigt har det godt, gamle, svagelige, og andre, der kan rammes. Det, der også kan være lidt af en udfordring, når familien pludselig er samlet og isoleret, og måske ikke ved, hvordan de skal sameksistere i familiegruppen. Og hvad sker der i grunden med mit arbejde på kort og på længere sigt?
Tankerne og følelserne er mange, og de kan nemt blive til frustrationer, som kan føre til skænderier, sorg, kedsomhed, savn, frygt mm.
Det personlige og kollektive perspektiv
Man kan sige at der er to primære perspektiver, nemlig det personligt emotionelle og det kollektivt påvirkende.
Det personlige emotionelle handler om alle de tanker og følelser, der opstår inde i os på grund af krisesituationen. De fantasier og (skræk) scenarier vi kan forestille os, og som påvirker os i disse dage. Måske har vi tanker om død og det at miste dem, vi har kære eller fantasier om den usikkerhed, der er omkring fremtiden.
Den kollektive påvirkning handler om, at vi er rigtig mange mennesker på hele jorden, som er påvirket og bliver påvirket af den enorme informationsstrøm, der kommer fra alle type af medier og fra de mennesker, vi er i kontakt med.
Der figurerer begreber som sundhedsfaglighed, sundhedspolitik, økonomi, og der tales om konsekvenser, som ingen kan forudsige. Der kommer informationer fra officielle kilder og informationer af mere tvivlsom kvalitet, gennem de sociale medier.
I disse dage har mennesker over hele jorden deres primære fokus omkring coronakrisen og fantasier omkring krisens konsekvenser.
Du er ok, som du er, og du skal ikke fixes eller tage dig sammen
På det personligt emotionelle plan er der pga. krisen en ekstra mulighed for at undersøge, hvad og hvordan jeg opfatter, og hvad og hvordan jeg dermed handler.
Hvilke mønstre har jeg i forskellige situationer. Vælger jeg en optimistisk eller pessimistisk tilgang. Taler jeg meget, eller holder jeg igen. Er det de andre, der er noget galt med, eller er jeg et offer for situationen. Bliver jeg irriteret, eller bliver jeg ked af det. Skal jeg være voksen og dygtig, eller bliver jeg hjælpeløs og afhængig af andre.
Hvis denne undersøgelse skal bære frugt (skabe forøget klarhed), er det vigtigt, at vi er med det, der er, og at de følelser, tanker og handlinger vi har, er helt ok. Det handler ikke om at fikse noget, som er forkert men om at opdage det, der er.
Fremtiden er altid usikker og lige nu mærker vi det bare mere tydeligt
Det kollektive felt er på en måde mere voldsomt, i det vi hele tiden bliver udsat for en konstant nyhedsinformation og mulige fremtidsscenarier, der vil virke skræmmende og uundgåeligt vil påvirke os, og for de fleste vil det skabe en usikkerhed og frygt for fremtiden.
Vi ved alle godt, når vi tænker og mærker efter, at fremtiden altid er usikker. I denne krisetid bliver det bare mere tydeligt, og det vil resultere i en forøget frygt, som vi hver især må bære og håndtere på bedste vis.
Brug hinanden til at tale om, hvordan vi har det
NGI Executive har et værdigrundlag, der har fokus på det, der sker i og mellem mennesker. Vi er nysgerrige på, hvad og hvordan vi oplever, og hvordan vi handler på baggrund af det, vi oplever. Vi tror på, at det er forøget klarhed og selvforståelse, der fører til menneskelig vækst og personlig udvikling.
I krisesituationer som den, vi er i lige nu, kan vi bruge hinanden til tale om, hvad vi oplever, og hvordan det påvirker os. Vi kan tale med kollegaer, venner og familie. Så brug hinanden til at tale om, hvordan vi har det.
Tal med hinanden og giv tid til mere end blot sætningen ”jeg har det fint, og jeg er ikke syg” eller ”det skal nok gå”. Giv udtryk for, hvordan vi har det med situationen og fortæl dine kollegaer, venner og familie om de fantasier og følelser, du oplever lige nu.
Det er selvfølgeligt altid godt at vurdere situationen, og hvor dine omgivelser er, og hvor sårbar du kan være uden at skabe for meget utryghed, både for dig selv og dine omgivelser. Måske har du en god ven, du kan ringe til, hvor du kan åbne dig mere frit.
Det vigtige er ikke bare at skubbe vores emotioner til side men derimod at møde dem, når de er der. En metode vi kan bruge til at være med vores emotioner på en mere neutral og undersøgende måde, er at sige følgende sætning til os selv.
”Der er krop” – ”min krop er en del af mig, men jeg er ikke min krop”
”Der er følelser” – ” mine følelser er en del af mig, men jeg er ikke mine følelser”
”Der er tanker” – ”mine tanker er en del af mig, men jeg er ikke mine tanker”
På denne måde kan vi blive vidne til de følelser, tanker og fantasier, der er en del af os, og vi vil måske erfare, at vi også er andet end krop, følelser og tanker.
Så tal med hinanden om, hvordan I har det og vær så åben, som situationen kan bære. Tal om de scenarier, der påvirker os, og hvad det gør ved os. Lad de forskellige følelser og tilstande være som de er og forsøg ikke på at skulle fikse andre eller dig selv.
Inspiration til videre læsning
Hvis du vil ha lidt inspiration til læsestof så kan vi varmt anbefale følgende to bøger:
” At være der hvor du er ” af Bent Falk
“Vil du vide det du ved” af Hanne Hostrup
Der begge handler om det at være opmærksom i relationer.
Håber at du kan bruge dette input i denne mærkelige tid
-Rikke, Klaus og Nikolaj
