Værdigrundlag
Gestalt Executive
HVAD VI TROR PÅ OG GESTALTISKE KERNE PRINCIPPER
Vi tror på
klarhed
kontakt
vaner
tanker, følelser og sanser
nuet
vi gør det bedste, vi kan
samspil
modstand
ansvar
mange virkeligheder
hierarki
magt
eksistentielle vilkår
optimistisk syn
feedback
det paradoksale i forandring
vækst og udvikling
mindfulness
Klarhed
Klarhed og selvindsigt er forudsætningerne for at kunne skabe forandringer. Når vi arbejder vanemæssigt, er vi ikke længere klar over, hvad det er, vi gør. Først når klarheden er til stede, har vi et egentligt valg og kan vælge enten at gøre, som vi plejer eller gøre noget andet.
Kontakt
Kvaliteten af menneskeligt samspil kalder vi for kontakt. Individer er altid i kontakt med deres omgivelser og ofte også med andre mennesker. Kontakt er også at mærke sig selv, sin krop, sine følelser og sine tanker. Kontakten med sig selv og andre kan være større eller mindre og nogle gange næsten helt fraværende.
Vaner
Enhver vane, hensigtsmæssig eller mindre hensigtsmæssig, har engang været brugt til at løse et ”problem”. Nogle vaner er ikke længere produktive, men vi bliver ved med at anvende dem i situationer, som bare tilnærmelsesvis ligner det oprindelige ”problem”. Med opmærksomhed på dette får vi mulighed for at vælge.
Tanker, følelser og sanser
Nogle mennesker prioriterer det at tænke og andre det at føle. Gode relationelle kompetencer involverer evnen til at være i kontakt med både tanker, følelser og sanser.
Nuet
Vi bærer alle på vores fortid, og vi har alle drømme, håb og planer for fremtiden. Vi lever hverken i fortiden eller i fremtiden, nuet er alt, hvad vi har, og alt hvad vi har lært at gøre spiller sig ud i vores relationer lige her og nu.
Vi gør det bedste, vi kan
Der er ingen, der vågner op om morgenen og tænker ”i dag vil jeg ødelægge min dag”. Vi planlægger ikke at lave fejltagelser. Vi gør tingene så godt, vi kan, selv når tingene ikke falder ud, som vi har forventet eller håbet.
Samspil
Når to eller flere mennesker taler eller arbejder sammen, så vil det, der sker være et resultat af alles involvering (også selvom nogle er næsten passive).
Modstand
Modstand er en kraft, der reducerer eller stopper bevægelse. Den kan være brugbar eller ikke brugbar. Kompetencen er at vide, hvornår jeg skal sige nej eller ja. Det giver mig mulighed for at bestemme, om jeg skal handle eller lade være. Om jeg skal prøve noget nyt eller blive ved det gamle. At læne sig ind i modstand vil frigive energi til bevægelse.
Ansvar
Kun ved at tage ansvar for vores valg og handlinger kan vi ændre og forbedre vores oplevelser og interaktion i verden. Det er op til den enkelte at forandre sig selv.
Mange virkeligheder
Der er ingen, der ejer sandheden. Da vi alle ser forskelligt på tingene, vil der være mange måder at fortolke fænomener på. Kompetent adfærd inkluderer en villighed til at tale med og lytte til andre mennesker, som er anderledes, og som har andre perspektiver.
Hierarki
De fleste relationer indeholder en eller anden form for hierarki. Der kan være forskelligt niveau af viden eller evner, og en person kan være leder for andre. Hierarki skal anerkendes og respekteres, og regler for klar kommunikation skal være forstået af alle. Et velfungerende hierarki er afhængigt af de relationelle kompetencer mellem personerne i hierarkiet.
Magt
Et individ kan ikke være magtfuldt uden at være i en eller anden relation. Magt er ikke en egenskab eller et talent, magt er grundlæggende noget, der opstår i relationer. En magtfuld person har evner til at influere og til at blive influeret. Nogle mennesker får tildelt magt via deres position, og de kan bruge denne magt på en god eller dårlig måde.
Eksistentielle vilkår
Fremtiden er altid ukendt. Vi ved ikke, hvad det næste øjeblik, dag eller år vil bringe. Denne uvished kan være skræmmende eller spændende. Det er, hvordan vi forholder os til denne uvished, der afgør, hvordan vi lever vores liv. Det kræver mod at kunne være med livets eksistentielle vilkår.
Optimistisk syn
Vi har en realistisk tilgang til situationen lige nu og et optimistisk syn på de fremtidige muligheder. Vi foretrækker at arbejde med udvikling af potentialer i stedet for at fikse eller korrigere det, der tilsyneladende kan betragtes som forkert.
Feedback
Vi mener, at god feedback er helt essentielt for kontakten i relationer. Feedback gives ved at fortælle om det, der observeres (data) uden at fortolke eller analysere og samtidigt give udtryk for, hvordan det påvirker den, der giver feedback.
Det paradoksale i forandring
Først når jeg bliver den, jeg er, kan forandring ske. Der er ikke noget, jeg skal fikse, jeg skal såmænd bare opdage, acceptere og tage ejerskab for det, jeg gør.
Vækst og udvikling
Når du bevæger dig mod et sted, der er anderledes end der, hvor du er i dag, sker der vækst, udvikling og en udvidelse af dine horisonter og kompetencer.
Mindfulness
At være mindful er en neutral iagttagende tilstand, som skaber nærvær, åbenhed og nysgerrighed, både mod dig selv og i dit møde med andre.
GESTALTISKE KERNEKONCEPTER
Awareness
Det centrale perspektiv i gestalt er awareness, her forstået som klarhed og selvforståelse. Enhver person eller system vil agere på bedst mulig måde ud fra det aktuelle niveau af awareness. Forandring og udvikling sker gennem øget klarhed og selvforståelse samt de handlinger, det vil medføre. Med andre ord er forandring og udvikling lig med øget awareness.
Awareness-zoner
Vores sanser, tanker og følelser organiseres i tre forskellige zoner nemlig; yderzonen, mellemzonen og inderzonen, også kaldet awarenes-zonerne. Yderzonen inkluderer vores fem sanser samt vores hjernes evne til perception (mønstergenkendelse). Mellemzonen indeholder vores tanker med hele det kognitive og mentale aspekt, herunder narrativer og sproglige forestillinger. Inderzonen repræsenterer vores følelser og emotioner, herunder ikke-sproglige fornemmelser og stemninger.
Fænomenologisk tilgang
I gestalt er tilgangen, at vores vaner og handlemønstre udspiller sig i vores relationer og i nuet. Det medfører, at de situationer, vi er i, afspejler sig i vores handlinger, både bevægelser, ordvalg, stemmen, hørelse, mimik, energiniveau og udstråling. At anvende disse data til at give feedback til en person eller til et system kalder vi for den fænomenologiske tilgang. Målet er altid at forøge awareness hos personen eller systemet.
Erfaringscirklen (energicirklen)
Gestalt er fokuseret på at opbygge nye kompetencer gennem perception, valg, handling, læring og forbedring. Processen kaldes erfaringscirklen og beskriver en iterativ cyklus, som bevæger sig fra awareness gennem kontakt, handling, integration og til afslutning. Denne cyklus giver en ramme for at observere kompetencer og mulige udviklingsområder.
Figur/grund
Nogle ting er vigtigere at fokusere på end andre, og det, vi vælger at fokusere på, er det, der skaber vores opfattelse af en given situation. Den måde, vi opfatter information på, og hvordan vi vælger at reagere, er afhængigt af den information, der er tilgængelig (grund). Det inkluderer både den information, der er til stede i situationen samt vores fysiske og emotionelle reaktion og erfaring. Det er herfra, vi vælger, hvad vi fokuserer på (figur). Jo mere vi har arbejdet med grunden, jo klarere vil figuren blive. At udvide awareness er ofte at skabe en mere nuanceret grund, inden der fokuseres på en figur.
Polariteter
Der er altid modsætninger i, hvad vi oplever, mærker, tænker, føler, vælger eller gør:
Glæde/Sorg – Varmt/Koldt – Generøs/Nærig – Vred/Kærlig.
Det benævner vi polariteter. Der er en tendens til, at mennesket foretrækker den ene side af en polaritet og kalder den for rigtig eller god og den anden side for forkert eller dårlig. I gestalt er alle polariteter vigtige, afhængigt af omstændighederne. Udvikling og vækst er at omfavne og eje hele polariteten, således at vi kan rumme og anvende det fulde spektrum.
Eksperimentet
Gestaltpraksis udemærker sig ved, at den fokuserer på at handle i stedet for at ”tale om”. Gennem eksperimenter med nye veje og metoder understøttes individets erfaring med det nye i stedet for blot at tale om mulighederne for at gøre noget nyt.
Metateorier
Gestaltpraksis understøttes af to overordnede teorier, nemlig gestaltpsykologien og eksistentialismen.
Gestaltpsykologi
Psykologisk retning, som fra omkring 1920 kom til at spille en stor rolle, især i perceptions- og kognitionspsykologi, ved at hævde, at mennesket er aktivt strukturerende og meningssøgende i sin måde at opfatte og erkende på. Gestalt betyder helhed og refererer til den måde, vi som mennesker danner helheder på. Vi perciperer (opfatter/genkender) gennem at danne helheder i de mønstre, vi ser. Gestaltpsykologien indeholder også feltteorien, der beskriver sammenhængen mellem individ og omgivelser. Overordnet set siger feltteorien, at vi altid er i et felt, og at vi påvirkes af alt, der er omkring og indeni os.
Eksistentialisme
Denne filosofiske retning beskriver menneskets ufravigelige grundvilkår, som overordnet set er, at vi ikke ved, hvad fremtiden byder. Vi ved ikke, hvornår vi skal dø eller miste en, vi har kær. Vi ved ikke, om vi vil blive syge eller på anden måde kommer ud for uheld, der radikalt vil ændre vores liv. Vi skal selv skabe mening i vores liv. Vi har et frit valg, og det er vores eget ansvar, hvad vi vælger. Ikke at vælge er også et valg. Essensen i eksistentialismen er, at vi må og skal forholde os til disse grundvilkår, og at den måde vi forholder os til disse på er afgørende for, hvor fuldt ud vi lever vores liv.