UDDANNELSES-
BAGGRUND
Camillas uddannelsesbaggrund er alsidig og spænder fra en cand.jur med speciale i menneskerettigheder til diverse psykoterapeutiske uddannelser, herunder en overbygning til gestaltterapeut.
Camillas erfaring fra den kommunale sektor spænder bredt fra konkret sagsbehandling og nær borgerkontakt, til juridiske specialistfunktioner og strategisk organisations- og ledelsesudvikling.
Ud over indgående erfaring med projektledelse og forandringsledelse har hun 10 års erfaring med betjening og understøttelse af chefgrupper, direktion, borgmester og det politiske niveau, med lige dele fokus på tværorganisatorisk og -faglig udvikling ind i et evigt skiftende politisk univers, hvor balancen mellem loyalitet og faglighed er en naturlig følgesvend.
PERSONLIGE KOMPETENCER
Camilla er analytisk, systematisk og omhyggelig af natur og hun motiveres af at facilitere lyttende og reflekterende samtaler, som understøtter menneskelig og organisatorisk vækst.
Camilla sætter ordentlighed og respekt højt og tror på, at disse værdier skal være til stede for at organisationer kan lykkes med opgaven, for at potentialer hos medarbejdere og ledere kan forløses og for at virksomheden i sidste ende kan tilføres maksimal værdi.
Ledere skal navigere i massive krav og vilkår, og derfor er det nødvendigt med en kontinuerlig stillingtagen til grænsedragning og personlige balancer. På den måde understøttes et væredygtigt og dermed bæredygtigt arbejdsmiljø til gavn for lederes og medarbejderes arbejdsglæde og i sidste ende til gavn for organisationens bundlinje.
At arbejde ind i dette felt kræver en relationskompetent konsulent med en veludviklet mentaliseringsevne, der har forståelse for det enkelte menneskes værd på den ene side og for organisationens mål på den anden. Den kombination finder du i Camilla.
KARRIEREOVERBLIK
Selvstændig psykoterapeut, MPF, 3 år
Ungerådgivning, Hillerød Kommune, 2 år
Udviklings- og direktionskonsulent, Hillerød Kommune, 10 år
Borgerrådgiver og specialist på offentlig proces, forvaltnings- og offentlighedsret, Hillerød Kommune, 2 år
Juridisk konsulent og sektionsleder, Gladsaxe Kommune, 4 år
Juridisk specialist, Beskæftigelsesområdet, Københavns Kommune, 5 år