Uddannelsen er treårig, hvoraf de to første år omfatter grunduddannelsen, mens det tredje år udgør overbygningen.
Samlet set får du Gestalt Executives hele treårige lederuddannelse.
Det første uddannelsesår har temaet ”det autentiske menneske”.
Heri ligger, at du fordyber dig i, hvem du er, din oprindelse og den ’bagage’, du har med dig fra din opvækst og tidligere arbejdspladser.
På andet år er omdrejningspunktet ”den autentiske relation”, hvor det er dine relationer, både privat og arbejdsmæssigt, der er under lup.
Det, du undersøger og udvikler er, hvordan du bliver tydligere og dermed mere autentisk.
Det tredje år koncentrerer sig om ”den autentiske leder” og din væren i verden.